Team
4 mands gruppe
4 mands gruppe
5 uger
Hesselgaard er et glamping-sted, som ønskede at udvide deres forretning med en eventsal til arrangementer som bryllupper, firmaevents og private fester. I forbindelse med udvidelsen havde de brug for en hjemmeside, der kunne præsentere eventsalen og give potentielle kunder et overblik over mulighederne. Opgaven i projektet var derfor at udvikle en hjemmeside, der både kunne inspirere besøgende og gøre det nemt at finde information om stedet og kontakte Hesselgaard.
Løsningen blev en hjemmeside med fokus på en enkel struktur og en inspirerende præsentation af eventsalen. Designet skulle afspejle Hesselgaards rolige og naturnære atmosfære, samtidig med at brugeren hurtigt kan finde relevant information. Der blev arbejdet med en overskuelig navigation, tydelige kontaktmuligheder og visuelle elementer, der fremhæver stemningen og faciliteterne på stedet.
Som en del af researchfasen udarbejdede jeg et spørgeskema for at få indsigt i, hvad brugere lægger vægt på, når de leder efter en lokation til et arrangement. Resultaterne gav os en bedre forståelse af målgruppen og hjalp med at prioritere indholdet på hjemmesiden.
Derudover gennemførte vi interviews for at få en dybere forståelse af brugernes behov og forventninger. Interviewene gav indsigt i, hvordan brugere planlægger arrangementer, og hvilken information de finder vigtig, når de vælger en eventlokation.
Jeg stod også for brugertest af vores prototype. Her testede vi blandt andet, om brugerne kunne finde information nemt, og om navigationen var intuitiv. Feedbacken fra testen blev brugt til at justere designet og forbedre brugeroplevelsen.
I starten af designprocessen arbejdede vi med low-fidelity skitser for hurtigt at kunne teste idéer og struktur. Det gjorde det muligt at eksperimentere med forskellige layouts og finde den bedste opbygning af hjemmesiden.
Efterfølgende udviklede vi wireframes, som gav et mere detaljeret overblik over sidens struktur, indhold og navigation. Wireframes fungerede som grundlag for det endelige design.
I den sidste del af projektet blev designet omsat til en funktionel hjemmeside. Sammen med en anden stod jeg for at kode siden i HTML og CSS. Derudover udviklede jeg selv kalenderfunktionen ved hjælp af JavaScript.
Se koden herHar du spørgsmål eller ønsker du at vide mere, er du velkommen til at tage kontakt
Kontakt Om mig